Spinatbed eller rosenbusk:
– Skala får innovation til at gro, men hvad skal vi plante? (DK)
Komplekse udfordringer kræver innovative løsninger. Vores workshop henvender sig til både offentlige og private aktører, som vil så frøene til at arbejde i skala med udvikling af behovsdrevet innovation.
Arbejder du med velfærdsteknologi i en offentlig organisation, som privat leverandør – eller har du en interesse i, hvordan vi kan fremtidssikre sundhedsområdet og plejesektoren? Så er dette din chance for at så frøene til nye ideer og samarbejder, der kan blomstre på tværs af sektorerne. Vi dykker ned i betydningen af at arbejde med innovation i skala. Gennem engagerende paneldiskussioner og workshops vil vi sammen udforske, hvordan vi kan dyrke fremtidens sundhedsløsninger. Kom og vær med!
Program
09:30 – 09:45 Velkomst og introduktion til dagen
09:35 – 10:05 CO-PI dyrker skala i egen køkkenhave
I bliver introduceret til vores skaleringsmodel, som kan være med til at skabe de gode vækstforhold.
10:05 – 10:45 Paneldialog: Hvad betyder det at arbejde med innovation i skala, når man er offentlig eller privat aktør?
Vi inviterer til en dialog om, hvilke udfordringer og muligheder der spirer i både offentlige og private sektorer, når vi skaber innovation i skala. Hvad kan vi sammen gøre for at få innovation til at blomstre?
10:45 – 11:00 Vi tager en pause, strækker benene og lader tankerne slå rødder
11:00 – 11:15 Refleksioner: Hvordan kan man fra politisk side gøde jorden, så flere udfordringer kan løses i skala?
Anja Lund, formand for Digitaliserings- og innovationsudvalget i Region Syddanmark, reflekterer over, hvilken værdi giver det, når vi løser udfordringerne i skala og hvordan man fra politisk side kan bidrage til, at flere udfordringer kan løses i skala.
11:15 – 11:40 Workshop: Hvordan ser en fælles proces på tværs af sektorerne ud?
Vi graver dybere i, hvordan vi kan skabe en frugtbar proces, der binder sektorerne sammen og giver plads til vækst.
11:40 – 12:00 Hvad skal vi gøre anderledes, og hvordan kommer vi i gang med at så de første frø?
Afslutningsvis samler vi op på dagens input og diskuterer, hvilke nye metoder vi skal tage i brug for at få innovation til at vokse i skala.