Workshop: Hvordan evaluerer vi fremtidens sundhedsteknologier effektivt?
Enighed om kriterier og standarder for teknologi til anvendelse i sundhedsområdet er en afgørende forudsætning for skalering af anvendelsen. Vær med til at diskutere, hvilke rammer der bør være – og hvorfor.
En af de vigtigste forudsætninger for at kunne skalere sundhedsteknologiske løsninger er en bred enighed om teknologiernes forudsætninger og konsekvenserne ved at anvende dem. Det gælder både ved stillingtagen ift. indkøb og i forhold til, hvilke standarder man som virksomhed skal målrette design og udvikling af en teknologi efter.
Formålet med denne workshop er at drøfte, hvordan vi i Danmark bedst muligt kan evaluere fremtidens sundhedsteknologier effektivt og dermed skabe et bedre grundlag for udbredelsen af sundhedsteknologi.
Program
(opdateres)
Introduktion
Faglige oplæg:
Samfundets behov for gode måleredskaber og effektvurderinger af nye sundhedsløsninger
v. Mickael Bech, professor, Syddansk Universitet
Evalueringsmodeller i Danmark og Europa og behovet for fælles paradigmer
v. Kristian Kidholm,, forskningsleder, CIMT, OUH Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Fra ide til compliance – tænk standarder og evalueringsparadigmer ind i udviklingsprocessen fra begyndelsen
v. Laust Rich, CSO, TECQAN
Evalueringsparadigmernes betydning for skalering af medicinsk udstyr
v. Louise Hansen, Pharma- and Medtech coordinator, Trial Nation
Oplæg
v. Katja Kjær Grønbæk, Head of Clinical, Ward 24/7
Workshop: Opsamling og perspektiver for det danske sundhedsvæsen
Dette event er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.